Faq
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et DGU fleksmedlemskab?
Der findes mange varianter af fleksmedlemskaber. Hver enkelt golfklub fastsætter selv indholdet i deres fleksmedlemskaber. Et dguflexmedlemskab i HGK-regi er et billigt alternativ til de traditionelle golfmedlemskaber. Det er et greenfeemedlemskab, hvor årskontingentet er billigt, og hvor du betaler greenfee pr. runde spillet. Til medlemskabet er der tilknyttet et dgu-kort.
Kan jeg spille alle steder?
Stort set alle golfklubber i Danmark modtager greenfeegæster med dgu-flekskort. I udlandet modtager alle baner spillere med dgu-flekskort. På www.spilgolf.nu kan man se en komplet oversigt over hvilke baner der tilbyder hvad.
Skal jeg bo i hovedstaden for at kunne tilmelde mig?
Nej, alle interesserede kan tilmelde sig vores ordning.
Hvornår og hvordan skal jeg betale?
Når du har tilmeldt dig som dguflexmedlem, så modtager du via e-mail oplysning om betaling. Betaling for dguflexmedlemskab sker enten via dankort eller via bankoverførsel. Opkrævning for den årlige fee udsendes hvert år i januar måned, med betalingsfrist 1. februar.
Hvad kræver det for at få dgu-kort?
Du skal kunne dokumentere et handicap på max 54 eller gennemføre et golfkørekort for at få udstedt et dgu-kort. Hvis du kan demonstrerere et spillemæssigt niveau til handicap 36 eller bedre, udløser det normalt også adgang til et dgu-kort.
Hvor hurtigt modtager jeg mit dgu-kort, når jeg har tilmeldt mig?
Hvis du opfylder kravene for udstedelse af dgu-kort, så vil der fra vi har registreret din indbetaling gå 10-14 dage, før du modtager dit dgu-kort. Din spilleret og dgu-login til tidsreservation vil dog blive aktiveret med det samme.
Hvordan opsiger jeg mit medlemsskab?
Som fordels eller dguflex medlem skal udmeldelse ske skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. januar. Er medlemskabet ikke opsagt rettiddigt, fortsætter det i næste kalenderår. Basismedlemmer har ingen bindingsperiode og kan opsige medlemskabet uden varsel.
Er prisen på dguflexmedlemskab den samme når jeg melder mig ind senere på året?
Fra d. 1. oktober og resten af året ud reduceres prisen på dguflex medlemskaber med 50%.
Modtager jeg et medlemskort?
Basismedlemmer modtager ikke noget kort. DGUFlex medlemmer modtager et fordelskort, samt et dgu-kort fra den udstedende golfklub.
Hvordan indberetter jeg mine scorekort?
Dine scores fra private runder skal du indberette elektronisk via nettet. Når din markør har godkendt din runde, opdateres dit handicap automatisk i DGU-basen. Vær opmærksom på de reglerne omkring EDS runder.
Er Hovedstadens Golfklub en forening?
Hovedstadens Golfklub er en interessegruppe. Et netværk af golfinteresserede.
Hvor ligger Hovedstadens Golfklub?
Hovedstadens Golfklub er en virtuel golfklub, der administreres af GGD på Rahbeks Allé i København.
Er det planen at klubben får sine egne baner?
Nej. Fokus ligger på at skabe et samarbejde med allerede eksisterende baner, så vores medlemmer får en bred vifte af golfmuligheder.
Hvor udstedes dgu-kortet fra?
Der udstedes dgu-kort via en af HGK's samarbejdende golfklubber under Dansk Golf Union.
