vis skjul
Golf i hovedstaden Golf i og omkring København Tradition og etikette holdes i hævd - tilmeld dig et golfkørekort i dag

DGU-kort

Hvad gemmer der sig bagved et dgu-kort?

DGU står for Dansk Golf Union. Det er Dansk Golf Union, der udsteder dgu-kort til de danske golfklubbers medlemmer.

Et dgu-kort er altså et medlemskort, der knytter sig til et medlemskab af en DGU godkendt golfklub. Der findes to typer DGU-kort; et almindeligt DGU-kort uden begræsninger og DGU-kort mærket med "F" for fleksibet medlemskab. En person med et DGU-kort uden "F" har fuld adgang til sig hjemmebane's anlæg, hvor en person med "F"- mærket kort har begrænsninger i adgang til anlægget. Der findes mange variationer af fleksible medlemskaber.

DGU-kortet er samtidig også en slags "spillecertifikat/bevis" på, at du er golfspiller, og derved har lov til at gæstespille andre baner mod afregning af greenfee. Hver enkel bane fastsætter selv hvem og hvornår de ønsker at tage imod gæster på deres baner.

Hvordan får man dgu-kort?

Golfkørekort, regeltest....

Man kan opnå et dgu-kort ved at gennemføre et golfkørekort, der er en uddannelsespakke med både praktisk og teoretisk undervisning samt spil på en golfbane. Golfkørekort kan gennemføres på forskellig måder.

Nybegyndere bør tilstræbe at følge et forløb over nogle uger, mens personer med en smule erfaring eksempelvis via pay & play formentlig godt kan gennemføre et golfkørekort på et intensivt forløb over nogle dage.

Har du spillet golf tidligere, men har holdt pause i nogle år, så kan dgu-kortet typisk generhverves, hvis du kan demonstrere et spillemæssigt niveau til omkring handicap 36 eller bedre. Har pausen været lang, så kan det komme på tale, at du skal gennemføre noget regelstof - herunder DGU-regeltesten. Teori, herunder golfregler og etikette er en stor del af golfkørekortet.

Udsteder HGK DGU-kort?

via samarbejdspartnerne

Som DGUFLex medlem i Hovedstadens Golfklub, modtager du DGU-kort fra en af vores samarbejdende golfklubber. Hovedstadens Golfklub er "kun" en virtuel klub og kan derfor ikke udstede DGU-kort til dig. DGU-kortet du modtager er mærket med "F" for fleksibelt medlemskab. Udover dgu-kortet modtager du et personligt fordelskort.

Golfkørekort

Fleksible uddannelsesmuligheder for dig...

Du kan tage golfkørekortet på forskellige måder. Enten ved et individuelt tilrettelagt forløb, eller som et mere intensivt forløb. Hovedstadens Golfklub anbefaler startpakker fra en række baner - Læs mere...

ring42 944 944

ringman - tor kl. 12-14

ringinfo@hovedstadensgolfklub.dk